BLIV EN DEL AF SEMLER TRUCK & BUS...

BANKER DIT HJERTE FOR BEVÆGELSE?

Bliv en del af Semler Truck & Bus

Truck Life - meget mere end trucks

En arbejdsplads i udvikling

Hvordan er det egentlig at arbejde hos os?

Semler Truck & Bus - hvem er vi?

Bliv en del af Semler Truck & Bus

– Er du klar til at blive en del af en virksomhed i bevægelse?

Hos Semler Truck & Bus elsker vi store lastbiler, busser, varebiler og vi sætter en ære i at holde dem kørende gennem vores mange værksteder.

Men Semler Truck & Bus er meget mere end det. Hos os finder du mennesker, der arbejder med salg, service, planlægning, marketing, økonomi, reservedele, support, ledelse og kundekontakt.

Nogle af os har olie i blodet. Andre elsker struktur, relationer, kommunikation eller tal. Fælles for os er, at vi alle har en passion for at være med til at holde Danmark kørende. Vi ved nemlig at vores MAN køretøjer i alle afskygninger er med til at sikre transporten af gods og passagerer i hele landet.

Er du klar til at dele vores passion og blive en del af holdet?

Mere end bare et job

Hos Semler Truck & Bus bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til ambitioner, udvikling og mennesker med forskellige styrker.

Vi er en virksomhed med høje ambitioner og vi er stolte af vores specialiserede brancheviden. Arbejdet er motiverende og meningsfyldt. Hos os må der gerne være humor i hverdagen, korte kommandoveje og plads til personlighed. Vi tror på, at stærke relationer og godt samarbejde skaber de bedste resultater.

Du skal have lyst til at være med

Hos os handler arbejdet ikke kun om stillingsbetegnelser og arbejdsopgaver, men om at være en del af noget større. Vi hjælper hinanden, griner sammen og tager fagligheden alvorligt.

Uanset hvor du arbejder i vores organisation, kommer du til at samarbejde med mange forskellige fagligheder på tværs af organisationen. Den ene dag sparrer du med sælgere, teknikere eller reservedelsrådgivere. Den næste dag arbejder du sammen med marketing, økonomi eller kolleger fra MAN-koncernen i Tyskland.

Vi kalder det TRUCK LIFE – Men det handler om meget mere end trucks

TRUCK LIFE handler ikke kun om køretøjer. Det handler om stemningen i hverdagen. Om samarbejdet mellem mennesker. Om at være en del af en virksomhed, hvor man tager sit arbejde seriøst – uden at tage sig selv alt for seriøst.

Fælles for os alle er, at vi arbejder i en branche, hvor tingene er virkelige. Vi nyder dagligt synet af de mange lastbiler, varebiler og busser, som hele tiden er i bevægelse udenfor vores vinduer, på vej ind og ud af vores værksteder eller klar til at blive leveret til en kunde.

Vi er stolte af det, vi laver. Og vi ved, at stærke resultater kræver både dedikation, faglighed og mennesker, der trives sammen.

En arbejdsplads i udvikling

Vi er en virksomhed i udvikling. Transportbranchen er i gang med en massiv forandring – og det mærker vi hver eneste dag.

Elektrificering, digitalisering og nye teknologier ændrer måden, vi arbejder på. Derfor er udvikling heller ikke noget, der kun gælder vores produkter. Det gælder også vores medarbejdere.

Hos Semler Truck & Bus får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Det kan være gennem nye ansvarsområder, projekter, samarbejde på tværs eller målrettet kompetenceudvikling.

Vi tror på mennesker, der er nysgerrige, tør tænke nyt og har lyst til at udvikle både sig selv og virksomheden omkring dem.

Bliv en del af et stærkt team

Hvordan er det egentlig at arbejde hos os?

Det korte svar?

Det er jordnært. Ambitiøst. Uformelt. Og fyldt med mennesker, der brænder for det, de laver.

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige personligheder og nationaliteter. Her møder du alt fra tekniknørder og strukturmennesker til kreative idéfolk, stærke sælgere og specialister med imponerende faglig viden.

På hovedkontoret i Greve – og ude i vores filialer – er der sjældent to dage, der er ens. Der bliver samarbejdet på kryds og tværs, talt både dansk, engelsk og tysk, og arbejdet tæt sammen med MAN-koncernen og kolleger i resten af Semler Gruppen.

Vi er ambitiøse omkring det, vi laver – men vi tror også på, at arbejdsglæde betyder noget. Derfor skal der være plads til humor, godt samarbejde og et glimt i øjet i hverdagen.

For det er menneskene, der gør forskellen.

Semler Truck & Bus – hvem er vi egentlig?

Nu har vi brugt lang tid på at fortælle, hvordan det er at arbejde hos os. Så måske er det på tide, at vi introducerer os selv lidt ordentligt.

I Danmark er vi 300, og i Semler Gruppen er vi mere end 3.000

Vi hedder Semler Truck & bus, men du kender os nok mest under vores MAN navn

I foråret 2026 blev MAN i Danmark opkøbt at Semler Gruppen og vi skiftede navn fra MAN Truck & Bus til Semler Truck & Bus. I Danmark importerer og sælger vi lastbiler, varebiler og busser af mærkerne MAN og Neoplan. Det sker fra vores syv egne filialer, med hovedkontor i Greve, lige syd for København. Dertil kommer naturligvis vores landsdækkende net af autoriserede MAN forhandlere. Ud over selve salget af MAN køretøjerne, står vi også for service fra egne værksteder og for reservedelssalget.

Semler Truck & Bus A/S, som vi officielt hedder, er en del af Semler Gruppen, som primært har fokus på salg og service af person- og varebiler af mærkerne VW, Skoda, Audi, Cupra m.fl.

Vi er en del af en stor og stærk dansk koncern, med flere end 3.000 medarbejdere og samtidig bevarer vi vores stærke bånd til den internationale MAN koncern med over 35.000 medarbejdere og er en af verdens førende producenter af lastbiler, busser og varebiler, samt tilhørende reservedele og service.

Vores værdier:

Som en del af Semler Gruppen deler vi et værdisæt på tværs af hele organisationen:

  • Ordentlig – Vi er ærlige og ansvarsfulde, og vi holder altid, hvad vi lover (også når det er svært).
  • Dedikeret – Vi sætter ambitiøse mål, står distancen og efterlader aldrig problemer uløst.
  • Nytænkende – Vi udfordrer os selv, søger inspiration og forenkler for at skabe høj værdi.
  • Glimt i øjet – Det skal være sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde; vi samarbejder med respekt og godt humør.

Du kan læse mere om Semlers værdier her

MAN med en stolt historie

Vidste du at MANs historie går mere end 250 år tilbage? I de første mange år producerede vi stål og på et tidspunkt producerede vi både symaskiner og cykler.

I 1898 fusionerer to sydtyske maskinfabrikker under navnet Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg og heraf stammer de tre velkendte bogstaver MAN, som vi kender dem den dag i dag.

I slutningen af 1800-tallet ansættes en ung, håbefuld ingeniør ved navn Rudolf Diesel, der opfandt det princip til forbrændingsmotorer, der i dag bærer hans navn og MAN fabrikken gav ham ressourcer til at realisere princippet. For lidt over 100 år siden begyndte MAN således en ny æra. I dag står vi så overfor en ny æra, da vi netop i disse år er ved at erstatte den velkendte dieselmotor med helt nye og miljøvenlige elmotorer, som skal drive vores lastbiler, busser og varebiler

Fabrik Nürnberg
Et luftfoto af MAN-fabrikken i Nürnberg fra 1920.
Verdens første lastbil
MAN præsenterer verdens første lastbil med direkte dieselindsprøjtning i 1924
Produktion
Samlebåndsproduktion på MAN-fabrikken i Nürnberg i 1930’erne.
1929
En MAN bus foran Berlin Cathedral.
1945
Et fotografi fra 1945: MAN-fabrikken i Nürnberg ødelagt af krigen.
Einheitsdiesel
MAN introducerer firehjulstræk til erhvervskøretøjer. Her ses en "Einheitsdiesel" fra den tyske Wehrmacht under en vintertest i 1940.

Klar til næste skridt?

Klik på linket med ledige stillinger. Måske finder du præcis den stilling, du leder efter. Måske blev du bare nysgerrig på, hvem vi er.

Uanset hvad, så håber vi, at du har fået lyst til at lære os bedre at kende.

Hos Semler Truck & Bus leder vi altid efter dygtige og engagerede mennesker, der vil være med til at udvikle både virksomheden og sig selv.

Følg os på

Kontakt din MAN-ambassadør

Er der noget, du ikke helt fik svar på? Er du i tvivl om, om jobbet hos MAN er det rette for dig? Eller er du bare nysgerrig på, hvordan det er at arbejde her?

Uanset hvad, så sidder vi klar til at hjælpe dig – og vi lover, at der ikke er noget, der er for småt (eller for stort) at spørge om.

Tak fordi du ønsker mere information om vores leasing muligheder og om vores varebil MAN TGE. For at give dig denne information, må vi have lidt oplysninger om dig.